OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

​Info

  • Hvad koster en tandprotese?
    Vi tilbyder mange forskellige tandproteser, og tilpasser behandlingen til den enkeltes behov og ønsker. Hvis man stadig har nogle af sine egne naturlige tænder tilbage, så skal man også forbi en tandlæge, som skal vurdere resttænderne. Derfor er det umuligt for os, at give dig en præcis pris, før du er blevet undersøgt på både vores klinik og hos din tandlæge. Men efterfølgende kan vi give dig en præcis pris på hele din protesebehandling. Det er gratis og uforpligtende, at få en undersøgelse og et overslag på vores klinik. Læs mere HER.
  • Hvorfor skal jeg komme til eftersyn én gang årligt?
    Vi indkalder dig til eftersyn én gang om året via SMS eller/og e-mail. De årlige eftersyn er gratis og er med til at opretholde dine 7 års garanti på tandprotesen. Dvs. hvis du ikke kommer til de årlige eftersyn, så frafalder din garanti på tandprotesen. Vi kontrollerer tandprotesens pasform, bid mm. for at være sikker på, at alt er i orden. Du har selv ansvaret for, at komme til de årlige eftersyn.
  • Hvor længe holder en protese?
    I gennemsnit holder en tandprotese 7-10 år, før den skal skiftes. Dog findes der undtagelser, hvis man bl.a. har et hårdt bid. Da proteserne hurtigere vil blive slidte, og derved skal skiftes hurtigere. Alt for mange går med helt nedslidte tandproteser med dårlig pasform i alt for mange år, dette medfører store skader på både kæben og gummen. I flere tilfælde kan disse skader være uoprettelige.
  • Hvad kan konsekvenserne være ved at gå med nedslidte tandproteser med dårlig pasform
    - Hovedpine
    - Svampeinfektion
    - Traumatiserede gummer der svinder ind (som gør det svært at få en ny protese til at suge eller ligge stabilt)
    - Maveproblemer pga. dårlig tyggeevne
    - Kæbeledsproblemer, smerte og slidtage, da hele bidet er sunket mere sammen med tiden
    - Sår i mundvigene pga. nedslidte tænder og for lav bidhøjde
    - Slimhindeforandringer eller sår/skader inde i munden
    - Underbid pga. nedslidte tænder og for lav bidhøjde

  • Hvor ofte skal jeg rengøre min tandprotese?
    Din tandprotese skal tages ud og børstes grundigt morgen og aften. Vi vil også anbefale, at skylle/børste din tandprotese efter hvert måltid.
  • Må jeg bruge tandpasta på min tandprotese?
    Du må IKKE bruge tandpasta på din tandprotese. Slibemidlet i tandpasta vil gøre protesen helt ru og mat i overfladen, og ødelægge det flotte udseende/kosmetiske som tandteknikeren har lavet. Udseendet vil komme til, at se meget uægte og plastikagtigt ud, samt vil madrester og plak kunne sætte sig bedre fast på protesen. I stedet skal du bruge Tandrens, som kan købes på vores klinik. En protesetandbørste kan også købes her på vores klinik.
  • Hvad gør jeg hvis min protese ikke passer ordenligt?
    Det er meget vigtigt, at du får tandprotesen tilpasset indtil den fungerer som den skal. Vi tilbyder gratis korrektioner, hvis protesen gnaver eller bidet er skævt. Men hvis din gumme er svundet med tiden og protesen derved er blevet for stor, ikke kan suge sig fast og/eller lægger ustabilt, så skal der formentligt laves en ny tandprotese eller lægges en ny bund i protesen. Dette er dog ikke gratis.
  • Hvordan kan jeg fjerne tandsten fra protesen?
    Hvis du har tandsten siddende omkring nogle af dine tænder på tandprotesen, så kan du lægge din protese i en beholder med 'halv kalkfjerner og halv vand' i 1 times tid, hvis der stadig sidder noget, kan du lade den ligge i et par timer. Herefter skulle du gerne kunne børste tandstenen af din tandprotese. Tandsten kan også sætte sig i dine implantater i munden, hvis man ikke får dem børstet grundigt nede i uddybningen. Hvis der sidder snavs og tandsten i implantaterne, så kan det blive besværligt at klikke sine proteser fast. Læs mere om rengøring og vedligeholdelse af din protese HER.

HELPROTESE

  • Kommer jeg til at gå tandløs i en periode?
    Ligemeget om du skal have en helprotese eller delprotese, efter du har fået trukket tænder ud. Så få du din tandprotese samme dag, som tandudtrækningen. Du behøver derved ikke at gå uden tænder i en periode.
    ​​Disse tandudtrækningsproteser har til formål at forbedre dit udseende, imens dine gummer heler op. De er svære at tygge med, og de kræver en del korrektioner, da gummen hele tiden svinder og ændre form efter en tandudtrækning
  • Hvordan sidder helproteser fast?
    En helprotese i overkæben kan suge sig fast i ganen. Jo større og bredere gumme du har, jo bedre kan den suge sig fast. Så hvis du har en flad gumme i overkæben, så vil der være minimalt sug.
    En helprotese i underkæben ligger på et mere smalt underlag, hvor der heller ikke er nogen gane at lave vakuum i. Det betyder, at en helprotese i underkæben oftest ikke kan suge sig fast.
    Der er dog altid den mulighed, at man kan få sat implantater i sin kæbeknogle, så man kan klikke helprotesen af og på. Så sidder den godt fast og ligger stabilt. Læs mere om implantatproteser HER.

DELPROTESE

  • Kommer jeg til at gå tandløs i en periode?
    Ligemeget om du skal have en helprotese eller delprotese, efter du har fået trukket tænder ud. Så få du din tandprotese samme dag, som tandudtrækningen. Du behøver derved ikke at gå uden tænder i en periode.
    ​Disse tandudtrækningsproteser har til formål at forbedre dit udseende, imens dine gummer heler op. De er svære at tygge med, og de kræver en del korrektioner, da gummen hele tiden svinder og ændre form efter en tandudtrækning.​
  • Hvordan sidder en delprotese fast?
    En delprotese holder sig fast i munden vha. små metalbøjler. De er en del af tandprotesen og holder fast om nogle af dine resterende naturlige tænder du har i munden. Bøjlerne kan strammes en gang imellem efter behov, da de bliver løsere med tiden.

IMPLANTATPROTESE

  • Hvad er implantater?
    Implantater er skruer som skrues fast i din kæbeknogle, enten overkæben eller/og underkæben, alt efter hvor du skal have tandprotese. Skruerne/implantaterne virker ligesom tryklåse, hvor en implantatprotese kan klikkes på disse implantater. Derved sidder protesen meget bedre fast. Men den skal stadig tages af og rengøres morgen og aften. En implantatprotese på implantater giver dig meget mere frihed til bl.a. at spise hvad du har lyst til, samt smile og grine så højt du kan, alt sammen uden bekymringer. Du får derved mere livskvalitet.
  • Er det nemmere at spise med en implantatprotese?
    En implantatprotese klikkes fast på implantater, og sidder derfor meget bedre fast end en normal tandprotese. Du kan bide et rundstykke over med fortænderne uden at protesen vipper, fordi tryklåsene/implantaterne holder så godt fast i protesen. Tandprotesen vil også ligge meget mere stabilt når du tygger med kindtænderne, så du skal ikke bekymre dig om, at protesen lige pludselig vipper eller falder ned.
  • Fylder en implantatprotese ligeså meget som en normal tandprotese?
    Hvis du får lavet en helprotese i overkæben på implantater, så kan vi fjerne hele ganedelen i tandprotesen, fordi vi ikke længere har brug for at den skal suge sig fast med vakuum i ganen. Det betyder, at du får meget mere tungeplads, samt at du får mere følelse/fornemmelse når du spiser din mad, hvilket forbedre hele spiseoplevelsen.

TANDUDTRÆKNINGS-PROTESE

  • Hvor hurtigt svinder gummen efter tandudtrækning?
    Gummen svinder de områder hvor der er blevet fjernet tænder. Området vil svinde i 5-6 måneder, og derved ændre form hele tiden. Det betyder, at din protese skal tilrettes en del i disse 5-6 måneder.

7 års garanti

Du får op til 7 års garanti samt et gratis eftersyn hvert år, lige så længe du har protesen.

Dine behov er vigtige for os

Vi prioriterer dine behov og ønsker, så du får det bedst mulige resultat.

Tandproteser i høj kvalitet

Vii anvender kun de stærkeste kvalitetsmaterialer. Det nedsætter risikoen for brud og skader.

Vores Tandtekniker ApS

Jernbanegade 5, 2. th.

6000 Kolding

Klik her for rutevejledning

Telefon: 42 42 27 40

E-mail: info@vores-tandtekniker.dk

Kontakt

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 08.00 - 15.00

Fredag: 08.00 - 14.00

Der​ tages forbehold for eventuelle ændringer.

Telefontider​:

Mandag – torsdag: 08.00 - 15.00

Fredag: 8.00 - 14.00