Nok kan du tygge din mad med den, få et naturligt smil igen osv., men det vil aldrig nogensinde kunne måle sig med dine egne tænder.
Tandproteser er en erstatning af dine egne tænder, men ikke en luksus vare. Det kræver tid, tålmodighed, overskud og meget øvelse, at vænne sig til dem. Så du må ikke fejlagtigt tro, at din behandler kan gøre din tilvænningsperiode nemmere, fordi det er din del af arbejdet, som vi desværre ikke kan hjælpe dig med.
Vi kan lave tandprotesen så komfortabel, funktionel, stærk og naturlig som vi kan, men vi kan ikke trylle, og vi kan ikke gøre tilvænningsarbejdet for dig. Derfor skal du læse de papirer igennem, som din behandler giver dig, så du ved præcis hvad du kan forvente af din tandprotese.