UNITOR/DELPROTESE I PEEK (BIOKOMPATIBEL UNITOR)

En Peek protese defineres, som en tandprotese, delprotese eller en aftagelig bro, der kun erstatter nogle af dine naturlige tænder i enten overkæben eller underkæben, mens du samtidig stadig har nogle af dine egne naturlige tænder tilbage.

En Peek protese dækker ikke hele din gane, men en del af din gane. Samtidig er den lavet af noget stærkt materiale, som er stærkere end akryl, men lidt svagere end metal.

Peek delprotesen bliver holdt fast med støbte tandfarvede Peek bøjler. Disse mere fleksibel delprotese bøjler er nødvendige, for at fastholde tandprotesen i munden.

En Peek protese bliver kun fremstillet, hvis du f.eks. er allergisk overfor den traditionelle Unitor tandprotese i Chrom Cobolt – da denne indeholder bl.a. krom, kobolt og en meget lille procentdel nikkel.

Peek delprotese pris er nemlig dyrere end den traditionelle Delprotese.​

kontakt-tandtekniker

Bliv kontaktet

Har du spørgsmål eller er du interesseret i en Gratis Undersøgelse?

Udfyld denne formular, så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Hvad er denne Unitor lavet af?

Peek består af polyetheretherketone, som er et biokompatibelt materiale. Dvs. at det kan forene sig med kroppen, uden at kroppen udstøder det bl.a. pga. allergi. Peek materialet har mekaniske egenskaber, der kan sammenlignes med knogle.

   

Her bliver der støbt et slags ‘Peek-skelet’ i elfenbensfarve/tandfarve, hvorpå delprotese tænder skal fæstnes. Peek giver en mere fleksibel delprotese. Derudover består den også af lyserød akryl og akryltænder, og der fås mange forskellige kvaliteter af akryl og delprotese tænder, samt findes der uendelige konstruktioner af et naturligt smil, som passer til den individuelle person.
Den har dog en delprotese pris der er dyrere pga. materialet.

​Tandlægen skal vurdere dine resterende tænder

Når du stadig har nogle af dine egne naturlige tænder tilbage i munden, er det essentielt, at vi får en tandlæge indover tandprotese behandlingen, for at undersøge de resterende tænder du har i munden.

Dette skal gøres inden vi tager en beslutning om hvorvidt nogle af tænderne skal trækkes ud, og hvilken tandprotese der skal laves.

 
Hvis dine resterende tænder kan bevares, men ikke kan klare at tandprotesen støtter sig for meget på dem, så laves der ofte en Delprotese i Akryl, da den støtter sig mest på gummerne og ikke tænderne.

Skal der trækkes nogle tænder ud?

Hvis du skal have trukket 2 eller flere tænder ud, laves der en tandudtræknings protese. Her er der en masse forhold vi skal tage hensyn til, da disse tandproteser i næsten alle tilfælde bliver isat straks efter tandudtrækningen.

Tilvænningsperioden af tandprotesen er derfor længere pga. de åbne sår efter tandudtrækningen, og der er oftest en del mere ømhed i den første måned, og derved også flere tilretninger.

Hvis du skal have en unitor og samtidig have trukket 2 eller flere tænder ud, så laves der ofte en midlertidig delprotese i akryl i første omgang, som du skal bruge, indtil gummerne er helet op og færdige med at svinde.

Hvad kan du forvente af en Peek DelproteseGod​løsning

​En Peek protese er en god langsigtet løsning. Den er meget stabil, da den hviler på dine egne naturlige tænder, og så er Unitors nogle af de tandproteser, der kan fastholde sig allerbedst i munden pga. bøjlerne. Desuden kan bøjlerne altid blive strammet, hvis du synes at din Unitor er begyndt at blive løs.

Peek har dog en lidt dyrere delprotese pris, pga. det unikke materiale, men det giver også en lidt mere behagelig og fleksibel delprotese.​​​

Tynd​gane i overkæben

Peek materialet kan fremstilles meget tyndt i ganen, sammenlignet med f.eks. en akrylgane, som kan være 2 mm tyk.

Det har også en lav vægt, og det er derfor betydeligt mere behageligt, da man ikke mærker tandprotesen på samme måde, som med mange andre protese typer.​​​​

Udslibninger

For at denne peek protese kan hvile korrekt på tænderne, og vi kan få overført noget af tyggetrykket fra gummen til tænderne – som er det mindst skadelige og mest naturlige.

Så skal der laves nogle udslibninger på enkelte af dine egne tænder, de kaldes også små hylder. Her vil en lille del af ‘metalskelettet’ fra Unitoren lægge og få god støtte.​​​​

Mindre knoglesvind

En Unitor fordeler det meste af tyggetrykket til de naturlige tænder, da den hviler herpå.

Dette betyder, at din tandprotese minimerer trykket på din gumme, og derfor mindsker risikoen for, at din gumme svinder.​​​​

Mad under tandprotesen

Det er helt normalt, at lidt mad kan snige sig ind under din tandprotese eller sætte sig i bøjlerne, især små kerner, frø eller birkes.

Dette kan desværre ikke undgås, da maden automatisk kommer rundt i hele munden, når du tygger og maser maden.​​​​​

Standser dine tænder i at flytte sig

Da din Peek protese erstatter dine manglende tænder, vil den også holde dine naturlige tænder på deres plads, så de ikke rykker sig.

Det er nemlig sådan, at hvis man mangler en tand, og man ikke får udfyldt det mellemrum med f.eks. en protesetand. Så er der en stor risiko for, at de 2 nabotænder vil begynde at rykke sig og prøve at lukke hullet. Dette kan gøre det umuligt at få plads til en eller flere delprotese tænder, hvis man venter for længe.

Husk at bruge din tandprotese hver dag, ellers vil dine naturlige tænder stadig kunne flytte sig.​​​​

​Ændringer

Du skal være opmærksom på, at hvis du taber dig bare 500 g. eller mere. Så vil det første sted du taber dig være ansigtet, dvs. gummen. Dette KAN have en indvirkning på pasformen af din tandprotese. Når gummen svinder bare en smule ind, så vil tandprotesen ikke længere have en perfekt pasform omkring din gumme.

Dette er dog individuelt fra person til person. Oftest kræver det en del mere end 500 g. før din gumme svinder så betydeligt. Gummer svinder faktisk på normalvis hele livet, men langsomt og gradvist.

Der findes dog altid en løsning, hvis du føler at din delprotese ikke har den gode og tætte pasform, som den plejede at have. Du kan altid få lavet en rebasering.

Fastholdes af bøjler

Delprotesen er lavet med tandfarvede/elfenbensfarvede fleksibel delprotese bøjler, men kan også laves med ægte guldbøjler – som er mere fleksible og mindre synlige.

Disse bøjler holder fast rundt om dine resterende naturlige tænder. Uden disse bøjler, vil tandprotesen ikke kunne fastholde sig i munden.

Bøjlerne kan være synlige, alt efter hvor meget af dine tænder du viser, når du smiler og snakker. Hvis du ikke ønsker nogle synlige bøjler, kan du i stedet få lavet en Implantat Unitor.

Du bestemmer

Du kan i samarbejde med os, designe dit eget smil ift. tandfarve, tandstørrelse, tandform, samt hvordan tænderne skal stå, når du smiler.

Hvis du ønsker, at få dit gamle smil tilbage. Så kan gamle billeder, hvor du smiler med dine egne naturlige tænder være til stor gavn. Når vi skal konstruere dit smil til din tandprotese.

Talen

Når du får en tandprotese er det sjældent, at din tale lyder som den plejer. Tungen har lidt mindre plads, og du skal lære at udtale visse ord igen.

Der kan gå imellem 2-4 uger, før din tale lyder omtrent normal igen.​​​

Allergi

Peek er et biokompatibelt materiale. Dvs. det er allergivenligt, og det kan bruges hvis man har slem allergi overfor bl.a. nikkel. Derudover kan man også bruge Guld eller Titanium.​​​

Peek Delprotese pris

Da Peek er et meget unikt materiale, der giver en fleksibel delprotese, derfor har det også en dyrere delprotese pris, ift. andre delprotese materialer.​​​

Tilvænning

Der er selvfølgelig altid en tilvænningsperiode med tandproteser, ligesom med mange andre ting.

Du kan sammenligne det lidt med et par nye sko. I starten kan de gnave og trykke, men så snart du har gået dem til og fået dem justeret en smule. Så lægger du med tiden knap nok mærke til, at du har dem på.​​​

Rengøring og vedligeholdelse

Tandprotesen skal tages ud og rengøres morgen og aften. Tandprotesen kan dog ikke få huller i tænderne, men der kan stadig sætte sig plak, tandsten og kaffe/te pletter på den. En sådan uhygiejnisk tandprotese kan føre til bl.a. svamp i munden.

Vi anbefaler, at du får lavet et årligt eftersyn af din delprotese, da munden konstant ændrer sig. Derved har vi mulighed for at tilpasse din protese hen ad vejen.

Hvis dette ikke bliver gjort, kan det medføre store skader på gummerne. Det kan bl.a. resultere i bevægelige gummer, knoglesvind, skader på tandkødet, svamp osv.​​

7 års garanti

Du får op til 7 års garanti samt et gratis eftersyn hvert år, lige så længe du har protesen.

Dine behov er vigtige for os

Vi prioriterer dine behov og ønsker, så du får det bedst mulige resultat.

Tandproteser i høj kvalitet

Vii anvender kun de stærkeste kvalitetsmaterialer. Det nedsætter risikoen for brud og skader.

Vores Tandtekniker ApS

Jernbanegade 5, 2. th.

6000 Kolding

Klik her for rutevejledning

Telefon: 42 42 27 40

E-mail: info@vores-tandtekniker.dk

Kontakt

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 08.00 - 15.00

Fredag: 08.00 - 14.00

Der​ tages forbehold for eventuelle ændringer.

Telefontider​:

Mandag – torsdag: 08.00 - 15.00

Fredag: 8.00 - 14.00