Delprotese Unitor i Chrom Cobolt

Unitor/Delprotese i Chrom Cobolt (Anbefales)

En Unitor tandprotese defineres, som en delprotese eller en aftagelig bro, der kun erstatter nogle af dine naturlige tænder, mens du stadig har nogle af dine egne naturlige tænder tilbage. Den kan enten laves som en delprotese undermund eller overmund. En Unitor er lavet af støbt metal og akryl. Derudover er en Unitor også den mest anvendte tandprotese type.

En Unitor dækker ikke hele din gane, men en del af dine gane. Samtidig er den lavet af noget stærkt metal, og det er derfor muligt, at lave den en del tyndere og mere behagelig. Sammenlignet med en delprotese i akryl, som skal være lidt tykkere og fylde mere i ganen, så den ikke knækker. Unitoren bliver holdt fast med støbte metalbøjler, som griber fat om nogle af dine egne naturlige tænder.

Hvad er en standard Unitor lavet af?

En Unitor er en tandprotese, bestående af et slags støbt metalskelet, hvorpå protese tænder skal fæstnes med akryl. Den fremstilles oftest af Chrom Cobolt, som er en legering af de primære metaller: Krom, Kobolt og Molybdæn. Imens under 1% består af Carbon, Jern, Mangan, Silicium, Niobium og Nikkel. Derfor er materialet ikke helt fri for nikkel, men det er de allerfærreste med nikkelallergi, som mærker noget til dette. Ønsker man en mere allergivenlig tandprotese, kan man vælge en Unitor i materialerne: Guld, Titanium, Peek eller Akryl. Derudover består en Unitor også af lyserød akryl og akryl protese tænder.

Tandtekniker Kolding tandprotese
Metalskelettet laves i Chrom Cobolt til en Unitor Delprotese undermund

Tandlægen skal vurdere dine resterende tænder

Når du stadig har nogle af dine egne naturlige tænder tilbage i munden. Er det essentielt, at vi får en tandlæge indover tandprotese behandlingen.
Tandlægen skal undersøge de resterende naturlige tænder du har i munden. Inden der tages nogen beslutning om hvorvidt nogle af tænderne skal trækkes ud, og hvilken tandprotese der skal laves.

Hvis dine resterende tænder kan bevares, men ikke kan klare at tandprotesen støtter sig for meget på dem. Så laves der ofte en Delprotese i Akryl, da den støtter sig mest på gummerne og ikke tænderne.

Skal der trækkes nogle tænder ud?

Hvis du skal have trukket 2 eller flere tænder ud, laves der en tandudtræknings protese. Her er der en masse forhold vi skal tage hensyn til. Da disse tandproteser i næsten alle tilfælde bliver isat straks efter tandudtrækningen. Tilvænningsperioden af tandprotesen er derfor længere pga. de åbne sår efter tandudtrækningen. Samt er der oftest en del mere ømhed i den første måned, og derved også flere tilretninger. Hvis du skal have en unitor og samtidig have trukket 2 eller flere tænder ud. Så laves der ofte en midlertidig delprotese i akryl i første omgang. Den skal du bruge, indtil gummerne er helet op og færdige med at svinde.

Hvad kan du forvente af en Unitor i Chrom Cobolt

God løsning

En Unitor er en god langsigtet løsning, lige meget om det er en delprotese undermund eller overmund. Den er meget stabil, da størstedelen hviler på dine egne naturlige tænder. Samtidig er det en af de tandproteser, der fastholder sig allerbedst i munden pga. bøjlerne. Bøjlerne kan altid blive strammet, hvis du synes din Unitor er begyndt at blive løs. Størstedelen synes den er mere behagelig at have på, da den ikke fylder så meget i munden.

Hvis du har et ønske om, at din Unitor skal sidde endnu bedre fast, kan du istedet få lavet en Implantat Unitor.

Tynd gane i overkæben

Metallet i ganen kan fremstilles meget tyndt ca. 0,5 mm, sammenlignet med f.eks. en akrylgane, som kan være 2 mm tyk. Det har også en lav vægt, og det er derfor betydeligt mere behageligt, da man ikke mærker tandprotesen særligt meget ift. mange andre protese typer. En Delprotese undermund har ingen gane, og fylder derved mindre.

Udslibninger

For at en Unitor kan hvile korrekt på tænderne, og vi kan få overført noget af tyggetrykket fra gummen til tænderne – som er det mindst skadelige og mest naturlige. Så skal der laves nogle udslibninger på enkelte af dine egne tænder, de kaldes også små hylder. Her vil en lille del af ‘metalskelettet’ fra Unitoren lægge og få god støtte.

Mindre knoglesvind

En Unitor fordeler det meste af tyggetrykket til de naturlige tænder, da metallet hviler herpå. Dette betyder, at dine tand protese tænder minimerer trykket på din gumme, og derfor mindsker risikoen for, at din gumme svinder.

Mad under tandprotesen

Det er helt normalt, at lidt mad kan snige sig ind under din tandprotese eller sætte sig i bøjlerne, især små kerner, frø eller birkes. Dette kan desværre ikke undgås, da maden automatisk kommer rundt i hele munden, når du tygger og maser maden med dine protese tænder. Især med en Delprotese undermund, hvor tyngdekraften automatisk bringer mere mad ned til.

Standser dine tænder i at flytte sig

Da din Unitors protese tænder erstatter dine manglende tænder, vil den også holde dine naturlige tænder på deres plads, så de ikke rykker sig. Det er nemlig sådan, at hvis man mangler en tand, og man ikke får udfyldt det mellemrum med f.eks. protese tænder. Så er der en stor risiko for, at de 2 nabotænder vil begynde at rykke sig og prøve at lukke hullet. Dette kan gøre det umuligt at få plads til en eller flere protese tænder, hvis man venter for længe.

Husk at bruge din tandprotese hver dag, ellers vil dine naturlige tænder stadig kunne flytte sig.

Ændringer

Du skal være opmærksom på, at hvis du taber dig bare 500 g. eller mere. Så vil det første sted du taber dig være ansigtet, dvs. gummen. Dette KAN have en indvirkning på pasformen af din Unitor protese. Når gummen svinder bare en smule ind, så vil tandprotesen ikke længere have en perfekt pasform omkring din gumme. Dette er dog individuelt fra person til person. Oftest kræver det en del mere end 500 g. før din gumme svinder så betydeligt.

Gummer svinder faktisk på normalvis hele livet, men langsomt og gradvist. Der findes dog altid en løsning, hvis du føler at din del protese ikke har den gode og tætte pasform, som den plejede at have. Du kan altid få lavet en rebasering.

Fastholdes af bøjler

Delprotesen er lavet med sølvfarvede bøjler, men kan også laves med ægte guldbøjler – som er mere fleksible og mindre synlige. Disse bøjler holder fast rundt om dine resterende naturlige tænder. Uden disse bøjler, vil tandprotesen ikke kunne fastholde sig i munden.

Bøjlerne kan være synlige, alt efter hvor meget af dine tænder du viser, når du smiler og snakker. Hvis du ikke ønsker nogle synlige bøjler, kan du istedet få lavet en Implantat Unitor.

Du bestemmer

Du kan i samarbejde med os, designe dit eget smil ift. tandfarve, tandstørrelse, tandform, samt hvordan tænderne skal stå, når du smiler. Hvis du ønsker, at få dit gamle smil tilbage. Så kan gamle billeder, hvor du smiler med dine egne naturlige tænder være til stor gavn. Når vi skal konstruere dit smil til din tandprotese.

Talen

Når du får en tandprotese er det sjældent, at din tale lyder som den plejer. Tungen har lidt mindre plads, og du skal lære at udtale visse ord igen. Der kan gå imellem 2-4 uger, før din tale lyder omtrent normal igen.

Metalsmag

En Unitor i Chrom Cobolt kan i sjældne tilfælde give metalsmag i munden eller metallugt. Dette kan ikke fjernes. Det kan kun undgås, ved at få lavet din Unitor i bl.a. Guld.

Allergi

Chrom Cobolt indeholder ca. 0,06-0,08% nikkel. Men det er det færreste med nikkelallergi, som mærker til det. Hvis du er meget allergisk, tilbyder vi også mere allergivenlige materialer som Guld, Titanium eller Peek.

Tilvænning

Der er selvfølgelig altid en tilvænningsperiode med tandproteser, ligesom med mange andre ting. Du kan sammenligne det lidt med et par nye sko. I starten kan de gnave og trykke, men så snart du har gået dem til og fået dem justeret en smule. Så lægger du med tiden knap nok mærke til, at du har dem på.

Rengøring og vedligeholdelse

Tandprotesen skal tages ud og rengøres morgen og aften. Tandprotesen kan dog ikke få huller i tænderne, men der kan stadig sætte sig plak, tandsten og kaffe/te pletter på den. En sådan uhygiejnisk tandprotese kan føre til bl.a. svamp i munden.

Vi anbefaler, at du får lavet et årligt eftersyn af din delprotese, da munden konstant ændrer sig. Derved har vi mulighed for at tilpasse din protese hen ad vejen. Hvis dette ikke bliver gjort, kan det medføre store skader på gummerne. Det kan bl.a. resultere i bevægelige gummer, knoglesvind, skader på tandkødet, svamp osv.

Delprotese undermund.

Ur

Mandag-Torsdag  kl. 8-16

Fredag  kl. 8-14 

Telefon

Tlf. 42 42 27 40

hus

Jernbanegade 5, 2. th.

6000 Kolding