Tandtekniker Kolding tandprotese

7 års Garanti på din Tandprotese

Hos Vores Tandtekniker tilbyder vi tilfredshedsgaranti og op til 7 års garanti på din nye tandprotese. Det gør vi, fordi vi går meget op i vores håndværk, og ikke har lyst til at gå ned på kvaliteten. Hos os kan du være sikker på, at få en behandler som går meget op i både kvalitet, funktionalitet samt æstetik. Vi ønsker, at lave kvalitets tandproteser, som samtidig giver dig et naturligt smil, så du ikke skal være bange for hverken, at spise din yndlingsmad eller smile så højt du kan.
Vi sørger for, at du er med igennem hele processen, så du bliver så tilfreds som muligt. 
Garantien dækker ved brud og skader, der opstår ved tygning. Den dækker ikke almindelig slidtage af din tandprotese eller ved tab af din tandprotese.

Garantien dækker

  • Revnet eller knækket tandprotese, som er opstået ved tygning.
  • Knækket tand, som er opstået ved tygning.
  • Fejl/mangler i protesematerialet.
  • Fejl som er udført ved fremstilling af tandprotesen.

Garantien dækker bl.a. IKKE

  • Revnet eller knækket tandprotese, ved tab af protesen (f.eks. på gulvet, i håndvasken osv.)
  • Knækket tand, ved tab af tandprotesen.
  • Hvis din tandprotese bliver for stor ift. til gummen, pga. gummesvind/knoglesvind.
  • Slidte protesetænder.
  • Selvforskyldte skader på tandprotesen.
  • Hvis du ikke kommer til de årlige eftersyn.
  • Hvis tandprotesen ikke er lavet hos os.

Tilfredshedsgaranti

Da vi er meget kvalitetsbevidste og har stor passion for det vi laver. Tilbyder vi tilfredshedsgaranti til vores patienter, altså fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Du skal dog indenfor de første 3 måneder, efter du har fået tandprotese, fortælle os at du vil gøre brug af denne garanti. Herefter vil vi prøve, at imødekomme dine ønsker, og gøre hvad vi kan for at få det til at lykkedes, så du bliver tilfreds. Hvis vi imod alt forventning ikke kan leve op til dine forventninger, eller du ikke er tilfreds efter disse tilretninger. Skal du aflevere din tandprotese til os, og vi vil derefter tilbagebetale dine penge.

Pas på med, at have alt for høje forventninger til din tandprotese. Nok kan du tygge din mad med den, få et naturligt smil igen osv., men det vil aldrig nogensinde kunne måle sig med dine egne tænder. Tandproteser er en erstatning af dine egne tænder, men ikke en luksus vare. Det kræver tid, tålmodighed, overskud og meget øvelse, at vænne sig til dem. Så du må ikke fejlagtigt tro, at din behandler kan gøre din tilvænningsperiode nemmere, fordi det er din del af det arbejdet, som vi desværre ikke kan hjælpe dig med.

Vi kan lave tandprotesen så komfortabel, funktionel, stærk og naturlig som vi kan, men vi kan ikke trylle, og vi kan ikke gøre tilvænningsarbejdet for dig. Derfor skal du læse de papirer igennem, som din behandler giver dig, så du ved præcis hvad du kan forvente af din tandprotese. 

Ur

Mandag-Torsdag  kl. 8-16 

Fredag  kl. 8-14

Telefon

Tlf.  42 42 27 40

hus

Jernbanegade 5, 2. th.

6000 Kolding

Find os